Jeg vil gerne starte med at fortælle, at jeg ser meget frem til at skulle til Norge og dømme i den kommende weekend. Det er altid spændende, når man skal prøve kræfter med noget nyt.
Først og fremmest fordi at det ikke er kampe i den danske Canal Digital Liga – men samtidig er det heller ikke som en FIBA-kamp, hvor holdene måske har mødt hinanden 1 gang tidligere i sæsonen eller måske for et par år siden.
Alle kender hinanden – trænerne, spillerne og ikke mindst mine to norske dommerkolleger, præcis ligesom i Danmark lige med undtagelse af mig. Så kampene bliver en spændende udfordring.
Udover at Torkild, PK og jeg får mulighed for at få live-feedback fra vores FIBA-coach, så giver denne weekend og muligheden for at se, hvor dansk og norsk basketball er ens – og forskelligt. Hvad kan vi i Danmark lære at den måde, som tingene bliver gjort på i Norge – og omvendt? Selvom at vores to lande jo er meget ens, vil der helt sikkert være nogle ting, hvor vi kan lære af hinanden.
Jeg vil gerne sende en stor tak til NBBFs dommerkomite for muligheden for at komme til Norge og dømme.
Til alle dem, som kommer ud og ser weekendens kampe, vil jeg blot sige ”Go’ kamp”, som vi siger på dansk.
Bo Bundgaard
Dansk FIBA-dommer